Nadal og Djokovic tørner sammen i French Open-semifinale
Novak Djokovic har vundet French Open en enkelt gang i 2016. Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau ScanpixAnne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Den forsvarende French Open-mester Rafael Nadal og verdensetteren Novak Djokovic vandt begge kvartfinalerne.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Rafael Nadal er godt på vej mod at forsvare sin French Open-titel.
Spanieren spillede sig onsdag videre til semifinalen efter en sejr i fire sæt over Diego Schwartzman fra Argentina.
Nadal vandt med cifrene 6-3, 4-6, 6-4, 6-0.
Semifinalen bliver en kopi af finalen fra sidste år, hvor Nadal besejrede verdensetteren Novak Djokovic.
Serberen spillede sig også videre i sin kvartfinale onsdag aften, da han slog Matteo Berrettini fra Italien.
Annonce
Det skete i fire sæt, og Djokovic vandt med 6-3, 6-2, 6-7 (5-7), 7-5.
Rafael Nadal har vundet French Open 13 gange. Han er strøget til tops i den franske grand slam de seneste fire år og vandt første gang turneringen i 2005.
Grusspecialisten skulle onsdag bruge 2 timer og 48 minutter på at besejre sin argentinske modstander i kvartfinalen.
Nadal brød til 4-2 i første sæt, men blev hurtigt brudt tilbage. Det lykkedes dog spanieren at bryde igen, og så servede han sættet i hus.
I andet sæt var Schwartzman mere med og kom foran 3-0. Han brød også Nadals sidste serveparti og tog dermed sættet.
I tredje sæt brød Nadal til sidst argentinerens serv og kunne derefter selv serve sættet hjem, og i fjerde sæt havde Schwartzman ikke mere at give af.
Djokovic har kun vundet French Open en enkelt gang. Det skete i 2016, hvor han slog Andy Murray i finalen.
Verdensetteren var overlegen i de første to sæt mod Berrettini i sin kvartfinale onsdag. Specielt serven fungerede for serberen, der ikke afgav et eneste parti undervejs.
I tredje sæt viste italieneren dog også storspil, og så skulle sættet afgøres i tiebreak. Her lavede Djokovic de første par fejl i kampen, og så snuppede Berrettini sættet.
I fjerde sæt var det ligeledes tæt, men her endte Djokovic med at trække det længste strå og vandt sættet 7-5.
Rafael Nadal har vundet French Open de seneste fire år. Foto: Michel Euler/Ritzau ScanpixMichel Euler/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned