Nadal skal først toppe til næste forår
Forvent ikke at se Rafael Nadal blande sig i kampen om Australian Open-titlen i januar.
Tennisspilleren fra Mallorca gør comeback efter et halvt års skadespause i slutningen af december, men han regner med at skulle bruge nogle måneder på at spille sig i topform.
Derfor nedtoner han også på forhånd forventningerne til årets første grandslam i Melbourne, som spilles i slutningen af januar og som han vandt i 2009.
- Jeg forventer ikke at komme tilbage og vinde Australian Open. Jeg er nødt til at være realistisk og tænker ikke på resultaterne i de første turneringer.
- Jeg er nødt til at tænke på min form efter at have været væk så lang tid. Derfor ville det heller ikke betyde noget, hvis jeg røg ned som nummer 15, siger spanieren, der trods sit lange fravær fortsat er nummer fire på verdensranglisten.
Det skyldes ikke mindst hans flotte grussæson i år, som han til gengæld satser hårdt på at skulle matche i 2013.
- Jeg vil være hundrede procent klar til Monte Carlo og optakten til French Open, siger Nadal
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker