Ingen synes at kunne stoppe Rafael Nadal i hans kamp for at vinde French Open for femte gang i karrieren.
Fredag vandt den 24-årige spanske tennisstjerne i semifinalen 6-2, 6-3, 7-6 (8-6) over østrigeren Jürgen Melzer efter en kamp, som først i tredje sæt blev spændende.
Dermed har Rafael Nadal vundet alle sine hidtidige seks kampe ved turneringen i Paris uden at tabe et sæt.
Rafael Nadal dominerede stort i begyndelsen og drev overraskelsen Melzer rundt på banen i de to første sæt.
Første tegn på spanske nerver kom ved stillingen 5-4 i tredje sæt, da Rafael Nadal kunne serve kampen hjem. Højest overraskende blev hans serv brudt rent, og Nadal rystede på hovedet, da han afsluttede partiet med en dobbeltfejl.
I tiebreaken misbrugte Nadal først to matchbolde, blandt andet da Melzer leverede en fremragende stopbold, som spanieren ikke kunne løbe op.
På den tredje matchbold skød Jürgen Melzer dog bolden i nettet, og Rafael Nadal kunne storsmilende tage sit pandebånd af og strække armende i vejret i triumf.
Nu venter svenske Robin Söderling i finalen søndag.
Rafael Nadal vandt French Open fire år i træk fra 2005 til 2008, inden han sidste år sensationelt røg ud i fjerde runde. Modstanderen ved den lejlighed var Robin Söderling, som dermed er den eneste spiller, der har besejret Rafael Nadal ved French Open.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde