Nadal taber og sender senere Spanien videre i ATP Cup
Rafael Nadal (til højre) og Pablo Carreno Busta vandt i double og sikrede den samlede kvartfinalesejr til Spanien over Belgien ved tennisturneringen ATP Cup. Foto: William West/Ritzau Scanpix
William West/Ritzau Scanpix
Spanien og Serbien blev de sidste to tennisnationer til at gå videre til semifinalerne i ATP Cup.
Spanien kom gevaldigt på hælene i ATP Cup, da Rafael Nadal overraskende tabte sin singlekamp mod belgiske David Goffin.
Men senere vandt Nadal sammen med Pablo Carreño Busta i double over Joran Vliegen og Sander Gille, som ellers er specialister i den disciplin.
Doublesejren betød, at Spanien alligevel snuppede pladsen i semifinalen med en samlet sejr på 2-1 i kampe.
Nadal og Busta vandt den afgørende doublekamp med cifrene 6-7, 7-5, 10-7 efter to timers spil.
Spanierne vandt på en dobbeltfejl fra Vliegen til slut og kunne juble sammen med resten af det spanske hold.
Dermed betød Nadals nederlag i single ikke noget. Nadal havde tidligere fredag tabt 4-6, 6-7 til Goffin, så det stod 1-1 i kampe.
I den første spanske singlekamp vandt Roberto Bautista-Agut 6-1, 6-4 over Kimmer Coppejans.
Spanien skal møde værterne fra Australien i turneringens semifinale.
Også Serbien er videre til semifinalerne. Anført af Novak Djokovic vandt serberne fredag med 3-0 i kampe over Canada.
Serbien skal møde Rusland i den anden semifinale ved ATP Cup.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker