Den spanske verdensetter Rafael Nadal fortsætter marchen mod sin tredje Wimbledon-titel i herretennis.
Det gik i tredje runde ud over Gilles Müller fra Luxembourg, som Nadal slog 7-6, 7-6 og 6-0 i en kamp, hvor Nadal havde revanche til gode.
Müller er således den eneste spiller - ud over Roger Federer - som har slået Nadal på græsset i London siden 2005. Det var i anden runde i turneringen for seks år siden.
Trods Müllers nuværende placering som blot nummer 92 på verdensranglisten var han igen i år i stand til at presse Nadal.
Godt nok vandt spanieren kampen i tre sæt, men de to første af slagsen var særdeles tætte og måtte begge afgøres i tiebreak.
Disse vandt Nadal så knebent som 8-6 og 7-5, inden han satte tingene effektivt på plads i tredje sæt med et ydmygende æg, som det hedder i tennissproget.
I fjerde runde skal Nadal møde enten Juan Martin del Potro fra Argentina eller franske Gilles Simon.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker