Tennisstjernen Rafael Nadal var lidt mildere stemt over for arrangørerne, efter spanieren havde spillet sig videre til kvartfinalen ved årets sidste grand slam-turnering US Open.
Den regerende US Open-mester og verdenstoer slog useedede Gilles Muller fra Luxembourg 7-6, 6-1 og 6-2, og Nadal er nu blandt de otte bedste.
Nadal blødte efter sejren lidt op i sin hårde kritik af arrangørerne, som havde beordret spillerne til at påbegynde deres tenniskampe, selv om regnen havde gjort banerne glatte og farlige.
- Onsdag var en hård dag for spillerne og fansene, som måtte vente i mange timer. Det beklager jeg, men tak til fansene for stadig at være der og støtte os.
- Situationen var ikke nem for hverken os spillere eller arrangørerne. De gjorde deres bedste, men de tog fejl. Alle kan begå fejl, siger Nadal.
Den andenseedede spanier er lettet over at være videre forholdsvis problemfrit og hurtigt, selv om første sæt måtte ud i et afgørende tiebreak.
- Efter de seneste to dage er jeg glad for at være videre. Jeg spillede godt mod en meget svær modstander, fortæller Nadal.
Også den fjerdeseedede skotte Andy Murray gik videre til kvartfinalen efter en sejr i tre sæt over det amerikanske hjemmebanehåb Donald Young.
Murray brugte under to timer på at banke Donald Young med de overbevisende cifre 6-2, 6-3 og 6-3.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde