Nådesløs Swiatek stormer i semifinale med endnu et æg
Iga Swiatek leverede endnu en magtdemonstration, da hun gik videre til semifinalen i French Open. Foto: Dimitar Dilkoff/Ritzau Scanpix
Der er lagt op til et tennisbrag mellem Iga Swiatek og Coco Gauff i semifinalen ved French Open.
19 kampe i træk har Iga Swiatek nu vundet i grand slam-turneringen French Open.
Med tirsdagens sejr er den polske verdensetter klar til semifinalen i French Open efter en overbevisende sejr på 6-0, 6-2 over Marketa Vondrousova.
I første sæt uddelte topseedede Swiatek et såkaldt æg, som det hedder i tennissproget, når en spiller vinder 6-0.
Det var tredje æg i træk, som Swiatek uddelte ved French Open. I den foregående kamp vandt Swiatek med to gange 6-0 over Anastasia Potapova.
- Helt ærligt følte jeg, at alt fungerede. Jeg servede bedre end i tidligere runder, og det gav mig ekstra selvtillid.
- Det gik bare som smurt. Jeg er glad for, at jeg bevarede fokus. Jeg følte, at jeg var i zonen, siger Iga Swiatek i sejrsinterviewet.
De to seneste udgaver af French Open har Swiatek vundet, og hun jagter et hattrick i grusturneringen.
Swiatek skal i semifinalen møde Coco Gauff i den på papiret vanskeligste opgave hidtil.
Gauff er nummer tre i verden, og den hårdtslående amerikaner vandt tidligere tirsdag med 4-6, 6-2, 6-3 over Ons Jabeur.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde