Nadia Nadim fortsætter karrieren i USA
Nadia Nadim har netop vundet det franske mesterskab med Paris Saint-Germain. Nu fortsætter karrieren i USA. Foto: Gruppo Editoriale Livemedia / Al/Ritzau Scanpix
Gruppo Editoriale Livemedia / Al/Ritzau Scanpix
Landsholdsspilleren vender tilbage til USA og har skrevet kontrakt med klubben Racing Louisville FC.
Fodboldspilleren Nadia Nadim skal fremover spille i USA, hvor hun har fået kontrakt med klubben Racing Louisville FC.
Det skriver klubben på Twitter.
Nadim vender dermed tilbage til USA, hvor hun tidligere har tørnet ud for New Jersey-holdet Sky Blue, hvorefter hun skiftede til Portland Thorns, som hun vandt mesterskabet med i 2017.
Racing Louisville FC er et nystartet hold i delstaten Kentucky, og det match passer godt til Nadim, siger hun til TV2 Sport.
- Jeg glæder mig virkelig meget til at komme tilbage til den amerikanske liga. Det er et helt nyt hold, og jeg elsker udfordringen med at starte fra bunden og arbejde sig op. Det ligger perfekt til mig, siger hun.
De seneste to et halvt år har angriberen spillet for Manchester City og senest Paris Saint-Germain, som hun netop har vundet det franske mesterskab med.
Nadim fik debut på det danske landshold i 2009 og har spillet tæt på 100 kampe i de rød-hvide farver.
Torsdag spiller hun potentielt sin landskamp nummer 98, når Danmark møder Australien i Horsens, og 15. juni gælder det Spanien i Madrid, inden det i efteråret går løs med VM-kvalifikationskampe.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde