Nadia Nadim stopper i nordamerikansk fodboldklub
Nadia Nadim skal finde sig en ny klub efter afskeden med Racing Louisville FC. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Efter mere end to år i klubben Racing Louisville er Nadia Nadim færdig. Opholdet bød ikke på den store succes.
Den danske landsholdsspiller Nadia Nadim stopper i den nordamerikanske fodboldklub Racing Louisville FC.
Det meddeler Nadim i et opslag på Instagram søndag aften. Hun skiftede til klubben i sommeren 2021, men opholdet blev aldrig den store succes grundet flere alvorlige knæskader.
- Det har været et brag, indleder Nadia Nadim opslaget, inden hun retter sig selv:
- Nej, ikke sådan rigtig, men det har været fedt.
35-årige Nadia Nadim takker alle omkring klubben i forbindelse med afskeden.
- Dejlige holdkammerater og fantastiske fans er det, der holdt mig i gang i disse ret udfordrende to og et halvt år. Jeg vil savne jer alle, skriver hun.
Grundet de mange skader blev det kun til 25 kampe og 10 mål for Racing Louisville i den bedste nordamerikanske række.
I oktober gjorde Nadia Nadim comeback på det danske fodboldlandshold for første gang siden sommeren 2022.
I en kneben 1-0-sejr i Nations League ude over Island spillede Nadia Nadim lidt over en time. Hun kom ikke på banen i den seneste kamp hjemme mod Wales.
Nadia Nadim oplyser ikke noget om, hvad fremtiden bringer.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker