Caroline Wozniacki er klar til semifinalen i den danske WTA-turnering e-boks Sony Ericsson Open i Farum, hvor hun er forsvarende mester.
Den danske tennisspiller vandt kvartfinalen i to sæt over italieneren Alberta Brianti 6-0, 6-1 i en kamp, der var overstået på 54 minutter.
Dermed er Caroline Wozniacki klar til at møde tyskeren Mona Barthel, som i sin kvartfinale vandt 1-6, 6-3, 6-4 over amerikaneren Bethanie Mattek-Sands.
Ser man bort fra første serveparti, hvor Alberta Brianti åbnede med flot spil, mens Caroline Wozniacki lige skulle i gang, var det en klar magtdemonstration af den danske verdensetter.
Wozniacki spillede hurtigt og aggressivt, og hun lod på intet tidspunkt verdens nummer 57 komme ind i kampen.
Alberta Brianti så ud til at være stresset af danskerens tempo i en grad, så det fik hende til at begå dumme fejl, når hun endelig havde chancen.
Italieneren skulle helt ind i fjerde parti i andet sæt, før hun fik lov at vinde et parti, og det var tydeligvis en kæmpe lettelse for Brianti, der fejrede det som en lille sejr, at hun ikke skulle forlade Farum med to "æg".
Før kampen havde Wozniacki mødt italieneren to gange, og begge opgør har danskeren vundet. Senest var i 2009, da Wozniacki vandt 6-1, 6-0 over Alberta Brianti.
Caroline Wozniacki har aldrig før mødt tyskeren Mona Barthel, som ligger nummer 142 i verden.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned