Næste gang Thomas Sørensen vogter målet for det danske fodboldlandshold, er det hans kamp nummer 100 for Danmark.
Dermed bliver Stoke-målmanden medlem af en eksklusiv klub, der lige nu består af syv navne.
- Det var ikke noget, jeg havde forventninger om, da jeg begyndte på landsholdet. Bare at få den første landskamp var en stor ting.
- Så det er fantastisk at nå 100 kampe, siger Thomas Sørensen, der tror, han vil tillægge det endnu større betydning efter karrieren.
- Det er ikke noget, jeg tænker så meget over nu, men den dag, hvor jeg stopper, vil jeg selvfølgelig være stolt over, at jeg har været med i så mange år, siger Sørensen, der med sine egne ord har været i "målmandskrig" flere gange siden debuten i 1999.
Først med Peter Schmeichel, så Peter Skov Jensen, Stephan Andersen og nu Anders Lindegaard.
- Der har været mange, der har presset sig på. Så jeg vil se tilbage på det med stolthed, at jeg har kunnet holde niveau i så lang tid, siger Sørensen.
Målmanden må dog vente til næste år med at få sin jubilæumskamp, da det står klart, at Anders Lindegaard får chancen fra start i tirsdagens venskabskamp mod Finland i Esbjerg.
Klub-100 består af Peter Schmeichel (129 kampe), Dennis Rommedahl (113), Jon Dahl Tomasson (112), Thomas Helveg (108), Michael Laudrup (104), Morten Olsen (102) og Martin Jørgensen (101).
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde