Næste sæson ligger i baghovedet
Døllefjelde har kun en teoretisk chance for at redde sig i Danmarksserien, så træner Bjarne Jensen tænker allerede på næste sæson i LF-serien.
Med otte point op til playoffpladsen og kun tre kampe tilbage har Døllefjelde-Musse indset, at den står på LF-serie næste sæson. Den erkendelse præger naturligvis sæsonens sidste kampe.
- Vi vil stadig forsøge at spille nogle gode kampe og gerne vinde. Men jeg vil også gerne give nogle af de unge spillere nogle gode oplevelser, så jeg kan give et godt afsæt videre til den nye træner, siger Døllefjelde-træner Bjarne Jensen, som formentlig fortsætter som spiller næste sæson. Han agter derfor igen at bringe den 17-årige offensivspiller Daniel Fodor fra start.
Bjarne Jensen kan samtidig glæde sig over, at truppen er styrket siden sidste weekend. Angriberen Nicky Bertelsen vender tilbage fra karantæne. Erik Bonde Jensen er også tilbage, og det samme gælder Anders Sørensen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde