Meget skal gå galt, hvis ikke Kroatien er med til næste års EM.
Fredag aften vandt kroaterne på udebane med 3-0 over Tyrkiet i den første af to playoff-kampe mellem de to mandskaber.
Ivica Olic gav gæsterne en drømmestart, da han efter lidt mere end et minut prikkede et indlæg over målstregen til 1-0.
Efter en halv time øgede Mario Mandzukic til 2-0 efter en kroatisk belejring af det tyrkiske mål. Efter flere skudforsøg endte bolden ved den bageste stolpe hos Mandzukic, der headede bolden i netmaskerne.
Vedran Corluka gjorde det til 3-0 umiddelbart efter pausen, og så var den kamp afgjort.
De to hold mødes igen i næste uge i Kroatien. Den samlede vinder sikrer sig en plads ved næste års slutrunde i Polen og Ukraine.
EM-chancerne ser også lovende ud for Tjekkiet, der hjemme i Prag vandt med 2-0 over Montenegro. Først i overtiden lykkedes det for værterne at score det andet mål, som kan vise sig at blive afgørende i tirsdagens returmøde.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker