Næstformand afleverer sine stemmer til Brøndbys fans
Fanforeningen Brøndby Supporters Trust (BST) har de seneste måneder gjort et stort arbejde for at skabe et delvist fan-ejerskab af Superligaklubben.
Nu kommer foreningen et stort skridt nærmere, da klubbens afgående næstformand og storaktionær, Benny Winther, afleverer råderetten over sine aktier og stemmer til BST.
Det skriver B.T.
- Når min tid i Brøndby slutter næste tirsdag, ønsker jeg ikke længere at have noget ansvar for hvem, hvordan og hvorfor. Jeg synes, det var det rigtige at give mine stemmer til BST. De har gjort et super arbejde, og er kommet med mange nye idéer, siger Winther til avisen.
Den afgående næstformand ejer 8,04 procent af aktierne, og sidder dermed også på 8,04 procent af stemmerne. Dem har BST altså nu råderet over.
Oveni har Benny Winther opfordret en anden storaktionær, Jan Andersen, til at gøre det samme. Han ejer omkring 5 procent af aktierne.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde