Nakskov-drenge sænker NFC
Anders Due (th) blev udvist kort før halvlegspausen i Nykøbing FC's udekamp mod HB Køge. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Anders Due så rødt mod Rochester-brødrene og HB Køge.
Nykøbing FC blev ramt af både en udvisning og et 1-2-nederlag i søndagens 1. divisionsopgør på udebane mod HB Køge.
Samtidig fik både Fremad Amager og Næstved point i deres respektive kampe mod henholdsvis Fredericia og Vejle, hvorfor NFC nu har blot fem point ned til Næstved under nedrykningsstregen med fem spillerunder tilbage.
NFC's muligheder for at få point ud af opgøret blev væsentligt forringet, da Anders Due - hårdt dømt - indkasserede sin anden advarsel kort før halvlegspausen og således måtte forlade banen i utide.
Holdkammeraterne var ikke i stand til at holde nullet med en spiller i undertal. To gange inden for godt fem minutter i anden halvleg afgjorde et brødrepar fra Nakskov kampen til HB Køges fordel.
Lee Rochester Sørensen bragte hjemmeholdet på 1-0 og Mark Rochester Sørensen, der skifter til superligaklubben Silkeborg i næste sæson, udbyggede føringen efter små 70 minutters spil.
I slutningen af kampen blev HB Køges Mads Juel Andersen også udvist, hvorefter Lars Pleidrup reducerede netop som kampen gik ind i tillægstiden.
Mere blev det ikke til for NFC, men chancen var der til Jakob Bonde Jensen, som misbrugte en stor chance to minutter inde i overtiden.
Læs meget mere i Folketidendes sportstillæg mandag.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde