Nakskov gik ned med tenniscifre

Nakskov Boldklub har det svært i Danmarksserien, hvor vestlollikkerne 2. påskedag indkasserede flere skrammer. 6-1 vandt B.1909 i en fodboldkamp, hvor målmand Anders Kristiansen reddede Nakskov fra et tocifret nederlag.

Alene inden for de første fem minutter havde B.1909 tre friløbere, som Anders Kristiansen mesterligt afværgede. Men på den lange bane kunne den hjemvendte Maribo-målmand ikke forhindre Odense-mandskabet at vinde en komfortabel sejr med tenniscifre. 
- Vi kunne simpelt hen ikke matche B.1909s to angribere, medgav Nakskov-træner Thomas Andreasen. 

Undervejs skiftede han Lars Ulrik Jørgensen, Per Andersen og Rasmus Hansen ind for en skadet Ronni Rasmussen, Jonas Carstensen og Brian "Bomber" Johansen.

To af indhopperne kom i fokus. Lars Ulrik Jørgensen på en uheldig facon, da han blev udvist for at være gået for hårdt ind i en nærkamp med en B.1909-spiller. Rasmus Hansen havde en heldig rolle, idet han scorede trøstmålet.
- Det er anden kamp i træk, at vi rammes af en udvisning. Det er frustrerende. Jeg risikerer jo ikke at kunne stille hold, hvis det fortsætter, sukkede Thomas Andreasen.




Og for anden gang i år blev en Nakskov-spiller udvist, da vestlollikerne mandag løb ind i et stort nederlag.

Offentliggjort Sidst opdateret