Nakskov Boldklub indledte i aftes forberedelserne til en ny fodboldsæson, og mange af spillerne, som repræsenterede Nakskov i Danmarksserien sidste sæson, manglede. Og vil gøre det resten af året.
Nedrykningen fra Danmarksserien til LF-serien har nemlig haft sin pris. En høj pris, vil man umiddelbart mene: Syv førsteholdsspillere er tabt for den store vestlollandske boldklub.
Så Jan Jacobsen, der vender tilbage som cheftræner efter at have været to år i Døllefjelde-Musse som cheftræner og en halvsæson som ungdomschef i Team Lolland, skal i gang med et spille et nyt ungt hold sammen.
De syv, som har sagt farvel til Nakskov Boldklub, er Kasper Augustesen, Mathias V. Hansen, Brian "Bomber" Johansen, Jonas Carstensen, Mathias Olsen, Rasmus "Birket" Hansen og Jakob Rasmussen.
Fælles for alle syv er, at de har været fast inventar på førsteholdet hele forårssæsonen i Danmarksserien.
- Syv spillere lyder voldsomt, men sådan er betingelserne, siger Jan Jacobsen, som glæder sig over, at forsvarskrumtappen Lasse Jensen bliver i Nakskov, og at der er flere unge, lovende spillere spillere i Nakskov.
Allan Plenborg
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker