Nakskov-profiler til Rødby

Rødby Håndboldklub har fået tilgang af et par lovende spillere, som træner Anders Maj forventer vil forstærke holdet, der efter oprykningen skal prøve kræfter med 3. division. Nakskov håndboldklubs to største profiler i LF-serien sidste sæson, Nikolaj Clausen og Morten Haugaard, har begge meldt sig under Rødbys faner, hvor de er tiltænkt store roller.
 
- Begge er tovejsspillere - altså både forsvars- og angrebsspillere, hvilket er en stor fordel, når vi satser på at score mange mål på hurtige modangreb, siger Anders Maj, som har meget tilfreds med træningsindsatsen i maj og juni, hvor der er trænet koncentretet to gange om ugen - og man ikke har været under 18 til træning!
 
Nikolaj Clausen, der er venstrehåndsspiller, er tiltænkt rollen som højre back, mens Morten Haugaard kan spille venstre back og playmaker.




Rødby træner benhårdt på at være i topform til divisionspremieren

Offentliggjort Sidst opdateret