Nakskov ramt: Tre spillere i karantæne

LF-serien ruller videre i aften, men for Nakskov bliver der tale om sæsonpremiere, når B.1938 gæster Nakskov Idrætspark i aften. Nakskov mistede seks spillere efter nedrykningen til LF-serien, og den tilbagevendte cheftræner Jan Jacobsen må derudover se bort fra tre andre spillere i aften.
 
Lasse Jensen, Lars Ulrik Rasmussen og U/19-spillere Mads Jørgensen er alle karantæneramt.
 
- Så jeg stiller med et meget ungt hold med flere U/17-spillere, siger Jan Jacobsen.
 
B.1938-træner Daniel Pfeffer svæver på en lyseblå sky efter et stærkt udlæg med fire point i to kampe, og i aften har han atter topmålmanden Jan Christiansen til rådighed.
 
- Nakskov er favoritter men får det ikke nemt mod os, fastslår B.1938-træneren.
 
Aftenen byder på tre kampe yderligere, og på Sakskøbing Stadion venter der Systofte en vanskelig opgave mod et Frem-hold med en målfarlig Martin Lohse i spidsen. Fem gange scorede han i Frems 11-1- sejr mod Øster Ulslev for tre dage siden.
 
På B.1901?s anlæg mødes de to Nykøbing-klubber B.1901 og B.1921. Begge er kommet skidt i gang.
 
Og på Øster Ulslev Stadion kommer den tidligere Øster Ulslev-træner Carsten Pedersen på besøg med sit Maribo-hold.
 
Onsdag aften spilles rundens femte og sidste kamp, når Nørre Alslev møder Listrup.

Nakskov åbner fodboldsæsonen på hjemme- bane mod ubesejret oprykkerhold.

Offentliggjort Sidst opdateret