Nakskov reddet fra nedrykning

Nakskov reddede sig definitivt fra nedrykning ved at besejre Nørre Aslev i LF-Serien lørdag eftermiddag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Nakskov besejrede lørdag eftermiddag Nørre Aslev med 2-1 hjemme på Nakskov Stadion. Det betyder definitivt at Nakskov er ude af nedrykningsræset - og derimod har bragt sig selv i en favoritposition til at nappe femtepladsen i rækken.

Med en sejr næste weekend i Øster Ulslev er Nakskov sikre på femtepladsen, hvilket giver adgang til oprykningsspillet til Danmarksserien til foråret. Nørre Alslev er også i spil til femtepladsen, men det kræver en sejr over rækkens suveræne tophold Frem Sakskøbing i sidste spillerunde.