Normalt forbinder man navnet Mette Jacobsen med Nakskov Svømmeklub og VM-titler i klorvandet. Men nu kan den vestlollandske svømmeklub også bryste sig af en verdensmester i bestyrelseslokalet.
Marianne Andersen, der er menigt medlem af bestyrelsen i Nakskov Svømmeklub, vandt nemlig guld ved det nyligt afholdte VM for master-svømmere i Perth på den australske vestkyst. Marianne Andersen stillede op i flere rygcrawl-discipliner i aldersgruppen 50-54 årige ved VM-stævnet, og på sidstedagen vandt hun guld på sprinterdistancen 50 meter rygcrawl.
Tidligere havde hun bl.a. opnået en fjerdeplads på 200 meter rygcrawl. Marianne Andersen, der først fylder 50 år senere på året, svømmede de 50 meter i tiden 35,85 sekunder og vandt klart foran Karen Sing, USA (37,28 sek.) og Ann Senn, USA (37,48 sek.). Der er dog et stykke vej op til verdensrekorden, som i denne aldersgruppe indehaves af Swagerty-Hill, USA, med tiden 32,87 sek.
- Dette er resultatet af målrettet træning, som Marianne tog fat på for tre år siden, fortæller Per Jacobsen, Nakskov Svømmeklub.
Torben Mølgaard
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker