Nakskovs rekordholder bliver ny Søllested-træner

Manden med flest spillede førsteholdskampe i Nakskov Boldklub bliver fra 1. juli ny træner for de bedste fodboldspillere i Søllested Idrætsforening. Peter Ottosen, som stoppede på Nakskov Boldklubs førstehold i vinter efter at have spillet 434 førsteholdskampe, har lavet en et-årig aftale med Søllested Idrætsforening.
 
- Jeg spillede mod Søllested i en træningskamp for Nakskov i vinter, hvor jeg syntes, at de har nogle dygtige spillere. Og efter at have set Søllested i flere serie 1-kampe er jeg blevet overvist om, at der er potentiale til en placering blandt de bedste fire i serie 1 - hvis spillerne vel at mærke vil træne, siger Peter Ottosen, som dette forår har spillet på Nakskovs andethold i LF-serien.
 
Søllested er blot nummer otte i serie 1, men har en ikke fjern fortid i LF-serien, ligesom foreningen tidligere har prøvet kræfter med Danmarksserien.




Peter Ottosen overtager trænertjansen efter Jimmy Rasmussen.

Offentliggjort Sidst opdateret