Nani: Dejligt at have Ronaldo på holdet
Cristiano Ronaldo viste klassen i overtiden, da Portugal vandt 1-0 over Danmark i EM-kvalifikationen.
Nok engang blev Cristiano Ronaldo matchvinder for Portugal.
Tirsdag aften gik det ud over Danmark, som i Telia Parken tabte 0-1 til portugiserne i EM-kvalifikationen.
Ronaldo blev matchvinder dybt inde i overtiden, da Real Madrid-stjernen headede bolden ind bag en chanceløs Kasper Schmeichel.
Holdkammeraten Nani medgiver, at Ronaldos betydning for Portugal er enorm.
- Ronaldo scorer altid mål, og han scorede et meget vigtigt mål for os igen. Så vi er selvfølgelig meget glade for at have ham på holdet. Det er vigtigt at have en så dygtig spiller som ham på holdet.
- Jeg vil dog også rose resten af holdet, som spillede godt mod Danmark, og derfor fik Cristiano også muligheden for at score til sidst, siger Nani, der i denne sæson er lejet ud fra Manchester United til Sporting Lissabon.
Ronaldo - der ikke var med, da Portugal åbnede kvalifikationen med et 0-1-nederlag hjemme til Albanien - havde selv ikke meget at sige om sin rolle som matchvinder.
Superstjernen kiggede kort på den portugisiske og danske presse, vendte sig om og gik sin vej.
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker