Mens klubbernes fans ikke er bedste venner, så vil Manchester United-profilen Nani gerne rose ærkerivalen fra Manchester City, inden de to hold søndag tørner sammen i Premier Leagues topkamp mellem nummer et og to.
- City har et fantastisk hold i øjeblikket med fantastiske spillere. De spiller en god omgang fodbold, så det bliver svært at spille mod dem, siger den portugisiske kantspiller ifølge Reuters.
Inden kampen på Uniteds legendariske hjemmebane, Old Trafford, fører City Premier League med 22 point, to mere end Nani og holdkammeraterne.
Men Nani er fortrøstningsfuld i forhold til, at det ændrer sig efter søndagens brag.
- Vi må ikke glemme, at vi er United. Når vi spiller på vores hjemmebane, er det meget svært at slå os. Det er derfor, vi er så selvtillidsfulde, fortæller Nani.
Old Trafford er et skræmmende sted at komme for de fleste. United har vundet 24 af holdets seneste 25 hjemmekampe i ligaen. De seneste 19 ligakampe på Old Trafford er endt med hjemmesejre.
- Med den statistik bør vi være fyldt med selvtillid før hver eneste hjemmekamp. Vi bør tro på, at vi vinder næsten hver eneste kamp på Old Trafford, lyder det fra Nani.
Uanset udfaldet af kampen mener Nani ikke, at resultatet vil have den store indflydelse på mesterskabskampen, fordi det fortsat er tidligt på sæsonen.
- Det er for tidligt at sige, at det kun handler om Manchester United og Manchester City. Chelsea har også klaret sig godt, minder Nani om.
Det seneste nederlag på Old Trafford i Premier League indkasserede Manchester United til Chelsea tilbage i april 2010.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker