Nanna Koerstz Madsen får hæderlig placering i Texas
Cheyenne Knight (foto) fra USA fik søndag sin første sejr på LPGA-touren. Danske Nanna Koerstz Madsen sluttede på en delt 16.-plads. Foto: Chuck Burton/Ritzau Scanpix
Chuck Burton/Ritzau Scanpix
Den danske golfspiller slutter på en 16.-plads i LPGA-turnering, hvor tre amerikanere kæmpede om sejren.
Den danske golfspiller Nanna Koerstz Madsen formåede ikke at rykke yderligere op i feltet på sidstedagen af LPGA-turneringen Volunteers of America i Texas.
Danskeren indledte runden på en 16.-plads, og det blev også hendes endelige placering efter en runde i 71 slag, hvilket svarer til banens par.
Nanna Koerstz Madsen fik en god start med en birdie på første hul, men på tredje hul - et par fire - brugte hun seks slag. Siden blev det til yderligere fire birdies og tre bogeys. Samlet endte hun med en score i fem under par.
Kampen om førstepladsen blev et internt amerikansk opgør mellem tre spillere. Det endte med en sejr til den 22-årige Cheyenne Knight, der kommer fra Texas og debuterede på LPGA-touren i år.
Efter en runde i 66 slag sluttede hun samlet i 18 slag under par. Det var to bedre end Brittany Altomare og Jaye Marie Green, som delte andenpladsen i 16 slag under.
Det er Cheyenne Knights første LPGA-sejr, og den indbringer hende karrierens største pengepræmie på 195.000 dollar. Det svarer til godt 1,3 millioner kroner. Desuden er hun med sejren sikret yderligere to år på LPGA-touren.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet