Napoli er anklaget for matchfixing

Klubben bejler til denne sæsons Serie A-titel, men nu har Napoli også meget andet at tænke på.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det italienske fodboldforbund har rejst en sag mod Napoli, som er anklaget for matchfixing i forbindelse med en ligakamp i 2009/10-sæsonen mod Sampdoria.

Napoli, klubbens tidligere tredjemålmand Matteo Gianello og den tidligere fodboldspiller Silvio Giusti skal stå foran forbundets disciplinærkomité, efter at deres navne er dukket op i forbindelse med undersøgelser i en anden kriminalsag.

Sampdoria vandt den pågældende kamp 1-0 og kom med i Champions League-kvalifikationen.

De nuværende Napoli-spillere Paolo Cannavaro og Gianluca Grava er også involveret i sagen, hvor de angiveligt ikke indrapporterede det snyd, som fandt sted.

/ritzau/