Napoli er klar til pokalfinale mod Fiorentina
Årets pokalfinale i Italien står mellem Napoli og Fiorentina.
Napoli spillede sig onsdag i finalen med en 3-0-sejr over Roma.
Semifinalerne i Coppa Italia spilles over to kampe, Roma vandt det første opgør 3-2, men med Napolis sikre sejr onsdag endte det samlet med en 5-3-sejr til Napoli.
I finalen venter Fiorentina, der tirsdag vandt 2-0 over Udinese, hvilket rakte til en samlet 3-2-sejr efter 2-1 til Udinese i det første opgør.
Napolis satte kurs mod finalen efter en god halv time af onsdagens kamp, hvor José Maria Callejón gjorde det til 1-0.
Kort inde i anden halvleg øgede Gonzalo Higuaín til 2-0, og Jorginho Frello øgede til 3-0 efter 51 minutter.
Roma-spillerne formåede ikke at svare igen, og ydermere sluttede romerne en mand i undertal, idet Kevin Strootman blev udvist 11 minutter før tid.
Finalen i den italienske pokalturnering spilles i maj.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde