Napoli fik mesterlig hyldest af tusinder fans efter sejr
I Napoli by er man klar til den helt store fejring af mesterskabet. Foto: Andrew Medichini/Ritzau Scanpix
Napoli-fans modtog midt om natten deres helte, der med sejren over Juventus er meget tæt på mesterskabet.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Napoli er snublende nær mesterskabet i Italien, og tusinder af klubbens fans så allerede ud til at fejre Serie A-guldet, da Napoli-truppen natten til mandag kom hjem til Syditalien med en 1-0-sejr over Juventus i bagagen.
Selv om klokken var tre om natten, havde tusindvis af Napoli-fans taget turen til lufthavnen for at modtage spillerne med sange, bannere og flag.
Offensiv-stjernerne Victor Osimhen og Khvicha Kvaratskhelia tog også del i løjerne, da de klatrede op på taget af holdbussen for at hylde fansene nedenfor.
Da bussen havde banet sig vej igennem mængden, havde den på vejen ind til byen hundredvis af dyttende scootere efter sig.
Det fremgår af videoer på sociale medier.
Annonce
Napoli vandt søndagens kamp på et mål af angriberen Giacomo Raspadori i tillægstiden.
Med sejren er Napoli 17 point foran nummer to, Lazio, med syv runder tilbage, og allerede i den kommende runde kan mesterskabet blive sikret.
I Napoli by er man klar til den helt store fejring af mesterskabet. Foto: Andrew Medichini/Ritzau Scanpix
Det vil blive en kendsgerning, hvis Napoli selv slår Salernitana på hjemmebane lørdag, og Lazio om søndagen mister point ude mod Inter - to på papiret meget sandsynlige udfald.
Napoli-træner Luciano Spalletti minder om, at arbejdet lige skal gøres færdigt.
- Vi må vente med at åbne champagnen, vi har stadig lidt vej tilbage, siger Luciano Spalletti ifølge AFP.
Napoli er kun to gange tidligere blev italiensk mester. Det skete i 1987 og 1990, da Diego Maradona var holdets helt store stjerne.
Man skal 22 år tilbage for at finde den seneste mester uden for Norditalien. Dengang i 2001 blev Roma mester.
/ritzau/
I Napoli by er man klar til den helt store fejring af mesterskabet. Foto: Andrew Medichini/Ritzau Scanpix
Victor Osimhen fejrer søndagens sejr over Juventus med Napolis fans. Foto: Jonathan Moscrop/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde