Napoli fortsætter stormløb mod italiensk guld
Napoli har ikke vundet det italienske mesterskab siden 1990. Meget tyder på, at det sker igen i denne sæson. Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters
Napoli vandt 2-0 over Sassuolo, så syditalienerne nu har et forspring på 18 point til rækkens nummer to.
Napoli fortsætter jagten på klubbens første italienske mesterskab i mere end tre årtier.
Fredag vandt napolitanerne med 2-0 på udebane over Sassuolo fra bunden af Serie A.
Angrebsduoen Khvicha Kvaratskhelia og Victor Osimhen sørgede for målene, der begge blev scoret før pausen.
Georgiske Kvaratskhelia bragte Napoli i front efter godt ti minutter, inden Osimhen fordoblede føringen efter en halv times spil.
Nigerianeren er nu oppe på 18 scoringer, hvilket gør Osimhen til suveræn topscorer i Serie A.
Med sejren udbyggede førerholdet forspringet til den nærmeste forfølger i ligaen, Inter, til 18 point.
Milano-klubben kan dog minimere afstanden allerede lørdag, når holdet får besøg af Udinese.
Napoli har vundet det italienske mesterskab to gange tidligere i historien. Det skete i 1987 og 1990 på et tidspunkt, hvor Diego Maradona var klubbens helt store stjerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker