Napoli går ned mod Roma efter ti sejre i træk
Edin Dzeko scorede to gange for Roma mod Napoli. Foto: Reuters/Ciro De Luca
Reuters/Ciro De Luca
Serie A's tophold fik en drømmestart mod Roma, men Napoli endte med at forlade banen som taber.
For kun anden gang i denne sæson måtte Napoli forlade banen som taber i den italienske Serie A i fodbold.
På hjemmebane tabte ligaens tophold 2-4 til AS Roma, der havde Edin Dzeko i rollen som dobbelt målscorer.
Trods nederlaget topper Napoli fortsat Serie A med 69 point for 27 kampe.
Juventus, der tidligere lørdag hentede en sen 1-0-sejr ude over Lazio, er dog lige efter med 68 point for 26 kampe.
Roma rykker op på tredjepladsen med 53 point for 27 kampe.
Napoli mødte frem til kampen mod Roma med ti ligasejre på stribe, og hjemmeholdet kom hurtigt på sejrskurs.
Efter seks minutter scorede Lorenzo Insigne til 1-0, men cirka et minut senere havde Roma udlignet.
Cengiz Ünder var dog meget heldig med at blive målscorer, eftersom hans skud blev afrettet af en modstander og strøg i en bue over Pepe Reina i Napolis mål.
Halvlegen blev en underholdende affære, og efter 25 minutter scorede Roma igen.
Edin Dzeko steg til vejrs og headede flot bolden diagonalt i mål uden chance for Pepe Reina.
Efter 73 minutter lavede samme Edin Dzeko nogle fine træk i højre side, inden han med et diagonalt skud scorede til 3-1.
Ti minutter før tid lavede Diego Perotti målet til 4-1. Kort før tid fik Dries Mertens reduceret for Napoli.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker