Napoli generobrer førstepladsen med pligtsejr
Et drømmemål af Dries Mertens satte Napoli i gang, da det ude mod Benevento blev til en 2-0-sejr. Foto: Scanpix/Carlo Hermann
Scanpix/Carlo Hermann
Napoli er tilbage på toppen i Serie A efter 2-0-sejr ude over ligaens bundprop søndag aften.
Napoli var ikke sen til at generobre førstepladsen i Serie A.
Tidligere søndag spillede Juventus sig i front af ligaen med en knusende hjemmesejr på hele 7-0 over Sassuolo, men Napoli slog igen senere søndag.
Her var Napoli på besøg hos bundproppen Benevento, og Napoli vandt opgøret 2-0.
Dermed nåede den syditalienske klub op på 60 point på førstepladsen, mens Juventus har et point færre på andenpladsen.
Der var spillet 20 minutter, da gæsternes Dries Mertens diskede op med lækkerier.
Belgieren modtog bolden i straffesparksfeltet i højre side og løftede den flot i mål over Benevento-keeper Christian Puggioni, der blot kunne se på, at Napoli bragte sig foran 1-0.
Det blev også pausestillingen, og straks i anden halvleg fortsatte Napoli, som kom foran 2-0 i det 47. minut.
Her erobrede gæsterne bolden, og så gik det simpelthen for stærkt med kombinationerne for Benevento, og Marek Hamsík kunne sende bolden i mål.
Så ville hjemmeholdet også lege med og fik tildelt et straffespark efter en lille time. Kendelsen blev dog siden ændret, da der blev dømt offside for en episode kort før, at det klare straffespark blev begået.
Tidligere søndag blev Roma reduceret til ti mand efter 51 minutter, men romerne formåede alligevel at slå Verona 1-0 på udebane.
Hos Udinese spillede Jens Stryger Larsen hele kampen, da det hjemme blev 1-1 mod AC Milan.
Danskeren fik en advarsel for et frispark efter lidt over en halv time af opgøret.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde