Napoli mister to point og sin anfører i halvt år
Skidt nyt for den italienske fodboldklub Napoli.
Det italienske fodboldforbund (FIGC) har fratrukket Napoli to point og idømt klubbens anfører, Paolo Cannavaro, en karantæne på seks måneder.
Det sker som konsekvens af en matchfixingsag fra 2010. Pointstraffen betyder, at Napoli går fra en tredjeplads til en femteplads i Serie A - med nu 10 point op til førerholdet Juventus.
Også den tidligere fodboldspiller Gianluca Grava får seks måneders karantæne, fordi han og Cannavaro ikke gik til myndighederne og fortalte dem, at den tidligere Napoli-keeper Matteo Gianello spurgte duoen om, hvorvidt de ville være med til matchfixing.
Det drejer sig om en kamp mellem Napoli og Sampdoria i maj 2010. Gianello har fået en karantæne på tre år og tre måneder for sin rolle i skandalen.
Napoli straffes også med en bøde på 70.000 euro, svarende til 525.000 kroner. Både spillerne og klubben kan anke dommen
Med Napolis pointstraf er hele fem nuværende Serie A-klubber blevet fratrukket point i denne sæson på grund af matchfixing.
Siena er blevet trukket seks point, Atalanta to, mens Sampdoria og Torino er blevet fratrukket et enkelt point hver.
Juventus-træner Antonio Conte vendte 9. december tilbage fra en karantæne på fire måneder, fordi han ikke rapporterede, at han som Siena-træner var bevidst om, at der blev forsøgt matchfixing i en af Sienas kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde