Napoli-sejr over Udinese smuldrede væk
Napoli dummede sig lørdag aften i bestræbelserne på at indhente Juventus i toppen af Serie A.
Rafael Benitez' mandskab var foran med 2-0, men spillede 3-3 i hjemmekampen mod Udinese.
Udinese er ellers ikke noget skræmmende bekendtskab, når holdet er gæster i den bedste italienske fodboldrække. Forud for lørdagens opgør var det blot blevet til tre point i syv udekampe.
Goran Pandev bragte i slutningen af første halvleg Napoli planmæssigt foran med både 1-0 og 2-0 på to lynscoringer. Det lykkedes dog Udinese at få reduceret til 2-1 umiddelbart før pausen på et selvmål.
Miguel Bruno Fernandes udlignede til 2-2 midtvejs i anden halvleg, men bare et minut senere bragte napolitanerne sig atter i front. Blerim Dzemaili stod for scoringen til 3-2.
Gæsternes Dusan Basta udnyttede et kaos i hjemmeholdets forsvar 10 minutter før slutfløjt, da han fik prikket 3-3-målet ind bag Rafael i Napolis mål.
Napoli har 32 point på tredjepladsen i Serie A, som toppes af Juventus med 40 point. AS Roma er nummer to med 34 point. Romerne har spillet en kamp færre end de øvrige hold i toppen af tabellen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned