På Stadio Olimpico i Rom vandt napolitanerne med 2-0 på scoringer fra Edinson Cavani og Marek Hamsik efter pausen. Det er Napolis første større titel siden klubbens gyldne æra med Diego Maradona på holdet.
Efter en målløs første halvleg bragte Cavani de senere vindere foran på et straffespark umiddelbart efter pausen. Sejren blev cementeret i slutfasen, hvor Hamsik øgede til 2-0.
Juventus sluttede med 10 spillere på banen, da Fabio Quagliarella fik direkte rødt i overtiden. Det er fjerde gang, at Napoli vinder pokaltitlen i Italien.
- Det var en klub, som ikke eksisterede, sagde Napolis præsident Aurelio de Laurentis, efter sejren. Filmproducenten Laurentis gendannede klubben efter den blev erklæret konkurs i 2004, og førte den tilbage til den bedste liga fra Serie C.
- Det virkede utænkeligt, at vi kunne besejre Juve, tilføjede træner Walter Mazzari.
- Juventus er ubesejret i ligaen og at slå dem 2-0 var fremragende arbejde. De seneste tre år har holdet klaret sig ekstraordinært godt, sagde Mazzari. Napoli sluttede som nummer fem i Serie A.
Med pokalfinalen blev også taget afsked med en de største italienske fodboldspillere i nyere tid. Den 37-årige angriber Alessandro Del Piero blev hyldet af begge holds tilhængere, da han blev udskiftet i midten af anden halvleg.
Napoli vandt i 1987 og igen i 1990 mesterskabet med argentineren Diego Maradona på holdet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde