Napoli-stjerne fuldfører overraskende skifte til Tyrkiet
Victor Osimhen spiller frem til næste sommer for Galatasaray. (Arkivfoto). Foto: Alessandro Garofalo/Ritzau Scanpix
Victor Osimhen skifter til Galatasaray på en etårig lejeaftale og bliver holdkammerat med to danskere.
Elias Jelert og Victor Nelsson har onsdag fået ny holdkammerat i Galatasaray.
Fra italienske Napoli kommer den nigerianske angriber Victor Osimhen på en etårig lejeaftale.
Det skriver den tyrkiske klub på X.
Skiftet er overraskende, da den 25-årige angriber var på tale til større klubber tidligere på sommeren.
Han har scoret 76 mål i 133 kampe for Napoli.
I 2022/23-sæsonen bidrog han med 26 mål, da Napoli for første gang i 33 år vandt det italienske mesterskab, og blev for alvor et varmt emne på transfermarkedet.
Hen over sommerens transfervindue har blandt andre engelske Chelsea forsøgt at skrive under med angriberen, men fredag aften klappede det engelske registreringsvindue i uden en aftale mellem de to.
Osimhen blev siden ikke registreret som en del af Napolis trup til Serie A i år, og skiftet til Galatasaray fik ekstra luft under vingerne.
Han har tidligere spillet for Wolfsburg, Charleroi og Lille. Han har desuden spillet 35 kampe for det nigerianske landshold, hvor han har scoret 21 mål.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet