Nashville klar til NHL-finale efter sejr over Anaheim Ducks
Nashville Predators (i gult) havde mest at juble over i kamp nummer seks mod Anaheim. Foto: /ritzau/AP/Mark Humphrey
/ritzau/AP/Mark Humphrey
Nashville vandt 6-3 i kamp seks. Dermed er holdet klar til finalen i kampen om Stanley Cup-trofæet.
Nashville Predators er som det første hold klar til finalen i den amerikanske ishockeyliga, NHL.
Holdet vandt mandag aften 6-3 hjemme over Anaheim Ducks, og Nashville vinder dermed serien samlet med 4-2 i opgør. Der spilles bedst af syv kampe.
Nashville førte 2-0 efter første periode, hvor Austin Watson gjorde det til 1-0, inden der var spillet to minutter. Colton Sissons viste herefter sin målfarlighed efter otte minutter, da han fordoblede føringen.
I anden periode reducerede Ondrej Kase til 1-2 for Anaheim med periodens eneste scoring.
Colton Sissions var igen på på pletten i starten af tredje periode, da han gjorde det til 3-1 for hjemmeholdet.
Med ryggen mod muren lykkedes det for Anaheim Ducks at score to hurtige mål midtvejs i perioden, og så var alt igen åbent.
Men Colton Sissions gjorde igen det onde ved ænderne fra Anaheim. Hans scoring til 4-3 blev fulgt op af to mål yderligere fra Nashville, der nu kan se frem mod finalen i NHL.
Her venten enten Ottawa Senators eller den forsvarende mester, Pittsburgh Penguins. De to hold mødes tirsdag aften.
Pittsburgh fører 3-2 i kampe efter de senest gav Ottawa en ordenlig sæk på 7-0.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker