Natteravn Federer har ikke fået morgenmad i to uger
Den schweiziske tennislegende Roger Federer, som er nået frem til semifinalen af årets Australian Open, fortæller inden sin fredagskamp mod Andy Murray, at han ikke har fået morgenmad i to uger.
Det er arrangørerne af grand slam-turneringen, som er skyld i det. Federer har i fire af sine hidtidige fem kampe været placeret i aftenprogrammet, og det har betydet, at Federers kampe ofte er sluttet ved midnatstid eller derefter.
- Jeg har seriøst sprunget morgenmaden over i to uger i træk. Jeg lyver ikke. Jeg kommer i seng klokken tre om natten og vågner ved middagstid. Er det et godt liv? Jeg ved det ikke.
- Jeg nyder at spille i Rod Laver Arena (den største bane i Melbourne, red.), men jeg ville helst spille om dagen, fordi så får du en mere normal dagsrytme og et mere normalt liv.
- At komme i seng klokken tre om natten og stå op ved middagstid er ikke det, som er meningen, siger Federer ifølge dpa.
Roger Federer har vundet turneringen i Melbourne fire gange.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet