Natten op til kampen søndag mellem AGF og Brøndby havde ubudne gæster været inde på NRGi Park i Århus for at gemme romerlys.
Det er forklaringen på, at Brøndby-tilhængere kunne fyre store mængder romerlys af inde på stadion, selv om kontrollørerne før kampen visiterede dem, skriver stiften.dk
- Vi har efter kampen fundet flere små pakker med romerlys - i alt 12 styk. De var pakket ind i plasticposer og klæbet op med tape forskellige steder på stadion. Vi blev allerede under kampen opmærksom på, at nogle havde gemt romerlys inde på stadion, siger AGF's sikkerhedschef, John Bundgaard, til stiften.dk.
Mellem 20 og 25 romerlys blev antændt i begyndelsen af kampen. Røgudviklingen var så kraftig, at dommer Peter Rasmussen måtte afbryde kampen i flere minutter. Det var ikke muligt at se fra den ene ende af banen til den anden.
Ved tidligere kampe har der natten før store kampe på stadion været udstationeret vagter på stadion. Det var der blandt andet op til landskampen mellem Danmark og USA tidligere i november.
- Det vil vi nu kraftigt overveje at gøre som optakt til næste hjemmekamp mod Brøndby, siger John Bundgaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde