NBA-hold dropper afspilning af USA's nationalmelodi
Mark Cuban, der ejer Dallas Mavericks, har tidligere støttet, når spillerne i NBA har knælet under den amerikanske nationalmelodi. Nu bliver "The Star-Spangled Banner" ikke længere afspillet før holdets hjemmekampe. (Arkivfoto). Foto: Jerome Miron/Ritzau Scanpix
Jerome Miron/Ritzau Scanpix
Dallas Mavericks ønsker ikke længere at afspille "The Star-Spangled Banner" før holdets hjemmekampe i NBA.
NBA-holdet Dallas Mavericks bryder med en tradition i amerikansk sport om at afspille den amerikanske nationalmelodi.
Det bekræfter klubejer Mark Cuban til magasinet The Athletic.
Ifølge ligaens regler skal spillerne i NBA stå op, når "The Star-Spangled Banner" bliver afspillet.
Flere spillere har de seneste måneder valgt at knæle under afspilningen af nationalmelodien som en protest mod undertrykkelse af sorte og farvede mennesker i USA.
Protesterne tog til i styrke i sommeren 2020, efter at George Floyd blev kvalt i forbindelse med en hårdhændet anholdelse.
Dengang udtrykte ejeren af Dallas Mavericks, Mark Cuban, støtte til alle spillere, der valgte at knæle under nationalmelodien.
- Hvis de knæler, så viser de respekt, og det vil gøre mig stolt, sagde Cuban dengang.
På Twitter kritiserede han efterfølgende, at nationalmelodien bliver brugt hver eneste mulige lejlighed i USA.
- Politikken omkring vores brug af nationalmelodien i det her land er ude af kontrol, skrev Dallas Mavericks-ejeren.
Ifølge The Athletic har Dallas Mavericks ikke afspillet nationalmelodien i holdets 13 hjemmekampe i denne sæson.
NBA oplyser til The Athletic, at klubberne i 2020/21-sæsonen må arrangere deres optakter til deres hjemmekampe, som klubberne ønsker det. Det skyldes de særlige forhold som følge af coronakrisen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde