NBA-mester runder ti sejre på stribe
Stephen Curry brillerer her i udekampen mod Boston. Foto: Winslow Townson/Ritzau Scanpix
Winslow Townson/Ritzau Scanpix
Golden State Warriors sænkede Boston Celtics og har lagt sig forrest i vestkonferencen efter ti sejre i træk.
Den forsvarende mester i basketball-ligaen NBA, Golden State Warriors, har i de seneste uger vist, hvorfor holdet regnes som en af favoritterne til titlen igen i denne sæson.
Natten til søndag dansk tid vandt Golden State for tiende gang i træk, da holdet fra Oakland på udebane sejrede med 115-111 over Boston Celtics.
I det sidste minut havde Boston ellers muligheden for at tage føringen og bejle til en sejr, men hjemmeholdet manglede skarphed på samme niveau som gæsterne.
Med ti sejre i træk har Golden State sæsonens længste sejrsstime i NBA. Kevin Durant, Stephen Curry og co. har sikret de seneste fire sejre på udebane, og holdet skal atter på en svær udebane natten til tirsdag.
Der er Indiana Pacers modstanderen. Indiana er det tredjebedste hold i NBA's østkonference.
Golden State kan efter sin sejrsstime pryde sig med at være det bedste hold i NBA's vestkonference. Holdets seneste nederlag daterer sig til 4. januar, hvor Houston Rockets var bødlen.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub