NBA: Oklahoma-stjerne kopierer legenden Michael Jordan
NBA: Oklahoma-stjerne kopierer legenden Michael Jordan Foto: POLFOTO/APPOLFOTO/AP
Basketballspilleren Russell Westbrook fra Oklahoma City nærmer sig bemærkelsesværdig Michael Jordan-rekord.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Basketballspilleren Russell Westbrook løb med alle overskrifter, da han og Oklahoma City Thunder natten til torsdag vandt 123-118 over Philadelphia 76'ers i NBA.
Westbrook sluttede kampen med 49 point, 16 rebounds og 10 assister og blev altså noteret for en såkaldt triple double for at nå tocifrede tal i alle tre kategorier.
Det var fjerde kamp i træk, at Westbrook fik en triple double, og det er ikke sket, siden legenden Michael Jordan gjorde det i 1989.
- Det vigtigste er, at vi vinder kampe, siger Westbrook ifølge AFP.
Westbrook skal dog anstrenge sig en del, hvis han vil overgå Jordan, som blev verdensberømt for sine bedrifter med Chicago Bulls. Jordan blev i 1989 noteret for en triple double i syv kampe i træk.
Annonce
På grund af et brud i ansigtet spillede Westbrook kampen med en maske, men det hæmmede altså ikke stjernespilleren.
Imponerende, mener Thunder-træner Scott Brooks, der i den seneste kamp måtte undvære Westbrook, som skulle opereres.
- For de er jer, inklusiv undertegnede selv, som troede, at Russell måske skulle bruge nogle kampe til at vænne sig til masken, troede vi forkert. Han var overalt på banen, siger træneren.
NBA: Oklahoma-stjerne kopierer legenden Michael Jordan Foto: POLFOTO/APPOLFOTO/AP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned