NBA rykker atter kampe til udlandet efter pandemi
NBA-sæsonen begynder i midten af oktober. Foto: Frederic J. Brown/Ritzau Scanpix
NBA spiller grundspilskampe i Frankrig og Mexico i denne sæson. Der er optaktskampe i Asien og Mellemøsten.
Der skal igen spilles kampe i den stærke nordamerikanske basketliga NBA uden for USA og Canadas grænser.
Det har coronapandemien ellers sat en stopper for de seneste to år, men nu rykker ligaen igen uden for sit normale territorium af kommercielle hensyn.
I optakten til sæsonen er der planlagt kampe i Japan og De Forenede Arabiske Emirater, og når sæsonen begynder, vil der være grundspilskampe i henholdsvis Mexico City og Paris.
- Vi er begejstrede for igen at kunne spille kampe for vores fans rundt om i hele verden. Det er en måde at bringe kulturer og folk sammen på, siger NBA-vicekommissær Mark Tatum.
- Det har været meget svært at arrangere de sidste to år på grund af pandemien. Vi har først og fremmest haft en bekymring for, om vi kan afvikle kampene på en sikker måde. Nu har verden lært at leve med pandemien, så det er det rigtige tidspunkt at brede kampene ud på igen.
Ligaen er allerede udbredt i hele verden. I sidste sæson kunne man følge NBA-kampe via tv-signal i 214 lande og på mere end 50 forskellige sprog.
- Men for vores mange millioner af fans verden over vil intet være større end at kunne se en livekamp, siger NBA-vicekommissæren.
Siden 1978 er der blevet spillet 205 NBA-kampe i 20 forskellige nationer uden for USA og Canada.
Cirka 25 procent af ligaens spillere er ikke fra USA eller Canada. Over 70 procent af NBA's følgere på sociale medier kommer fra et andet sted i verden end de to lande.
Den kommende NBA-sæson begynder 18. oktober.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker