NBA rykker basketballkamp til London
NBA rykker basketballkamp til London Foto: Nathan Denette/AP/POLFOTO/arkiv
Nathan Denette/AP/POLFOTO/arkiv
Danske basketball-fans skal kun rejse til London, hvis de vil se en enkelt NBA-kamp i næste sæson.
Europæiske fans af den nordamerikanske basketball-liga NBA behøver kun at rejse til London for at se en kamp i den kommende sæson.
Toronto Raptors og Orlando Magic spiller nemlig deres kamp den 14. januar i Londons O2 Arena.
Det meddeler organisationen bag NBA.
- Vi ser frem til at komme tilbage til London i næste sæson. Det understreger vores engagement i at lade basketball vokse og tilbyde flere ligakampe til vores fans i Storbritannien, siger NBA-chefen Adam Silver ifølge nyhedsbureauet AFP.
Toronto Raptors hører til i Canadas største by og er det eneste NBA-hold udenfor USA. Her håber man at hente internationale fans ved at spille i London.
- Det er en fremragende mulighed for os at fortsætte med at sætte et globalt aftryk, siger Masai Ujiri, der er administrerende direktør i Toronto Raptors.
Holdet fra Toronto var også med, da NBA senest var i London i 2011.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker