NBA-stjerne debuterer for nyt hold med 50 point
Kyrie Irving prøver sig her med et layup i sin debut for Brooklyn Nets. Foto: Emilee Chinn/Ritzau Scanpix
Emilee Chinn/Ritzau Scanpix
Kyrie Irving strålede i sin Brooklyn-debut, men tabte sæsonåbneren mod Minnesota efter forlænget spilletid.
Basketballstjernen Kyrie Irving er allerede toneangivende på sit nye hold, Brooklyn Nets, efter kun at have spillet en enkelt kamp.
I sin NBA-debut for Brooklyn blev han noteret for hele 50 point og blev dermed suveræn topscorer i den tætte sæsonåbner mod Minnesota Timberwolves.
På trods af den store personlige succes tabte Irving og Brooklyn efter forlænget spilletid. Den ordinære kamp endte 115-115, mens Minnesota sejrede 127-126 efter forlænget spilletid.
Irvings 50 point var hele 30 point mere end Brooklyns næstfarligste spiller i kampen, Caris LeVert, der tegnede sig for 20 point.
- Irving var outstanding. Det var en meget god debut for ham, siger Brooklyn-træner Kenny Atkinson ifølge AFP.
Efter to sæsoner på kontrakt hos Boston Celtics flyttede Irving i sommer en anelse mod syd. Han er tilfreds med at have vist sig godt frem, selv om han ikke kunne føre sit hold til sejr.
- Det var en god måde at starte ud på. Selvfølgelig ville vi gerne have haft en sejr foran vores egne fans, men det har vi muligheden for at få på fredag, siger Irving.
Siden sin indtræden i NBA i 2011 har han været regnet som en af ligaens store profiler. Han blev valgt som den første spiller i draften, hvor NBA-holdene rekrutterer de mest talentfulde collegespillere.
Han fulgte de store forventninger op med at blive kåret som årets bedste nye spiller i NBA i sin debutsæson. I 2016 var han medvirkende til, at Cleveland Cavaliers blev NBA-mester.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde