NBA-stjerne runder milepæl for første gang i 51 år
Russell Westbrook (til højre) rundede en sjælden milepæl natten til onsdag. Han blev noteret for 20 point, 20 rebounds og 21 assist i samme kamp. Foto: Alonzo Adams/Ritzau Scanpix
Alonzo Adams/Ritzau Scanpix
Russell Westbrook lavede som den anden NBA-spiller mindst 20 point, 20 rebounds og 20 assist i samme kamp.
Basketballstjernen Russell Westbrook stod natten til onsdag bag en opsigtsvækkende bedrift i NBA.
Her blev han den bare anden spiller i ligaens historie til at lave mindst 20 point, 20 rebounds og 20 assist i samme kamp.
Det gjorde han for Oklahoma City, da holdet nedlagde Los Angeles Lakers med 119-103. I kampens sidste minut stod han til stor begejstring bag endnu en rebound, så han rundede milepælen ved at blive noteret for i alt 20 point, 20 rebounds og 21 assist.
Den første og indtil da eneste til at lave en "20-20-20" i NBA var Wilt Chamberlain i en kamp i 1968. Dengang lavede han 22 point, 25 rebounds og 21 assist.
En berørt Russell Westbrook dedikerer sin bedrift til rapperen Nipsey Hussle, der søndag blev skudt og afgik ved døden.
- Det her var ikke for mig, det var for min "bro". Den er til Nipsey - 20 plus 20 plus 20. Æret været dit minde, Nipsey, siger Westbrook.
Den 30-årige amerikaner blev i 2017 kåret til ligaens mest værdifulde spiller. Han har spillet for Oklahoma City i hele sin NBA-karriere.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned