NBA-stjerne scorer 60 point for fjerde gang i karrieren
James Harden kom op på 60 point for fjerde gang i karrieren og lagde sig dermed op på siden af Michael Jordan med tredjeflest kampe med så mange point. Foto: Erik Williams/Ritzau Scanpix
Erik Williams/Ritzau Scanpix
Kun basketlegenderne Kobe Bryant og Wilt Chamberlain har nu flere kampe med mindst 60 point end James Harden.
Houston Rockets udklasserede natten til søndag dansk tid Atlanta Hawks 158-111 på hjemmebane, og det kunne texanerne i høj grad takke profilen James Harden for.
Harden stod for 60 af holdets point. Det er fjerde gang i karrieren, at han har nået den imponerende pointtotal - samme antal gange som Michael Jordan.
Kun NBA-legenderne Wilt Chamberlain med 32 kampe og Kobe Bryant med seks er gået fra banen med mindst 60 point på kontoen flere gange i NBA-historien.
- Det er stort, må man sige. De mænd opnåede noget, som jeg stræber efter.
- Forhåbentlig vil jeg blive nævnt i sammenhæng med dem, når jeg engang stopper karrieren, siger Harden ifølge nyhedsbureauet AFP.
Chamberlains rekord kommer James Harden næppe i nærheden af, men han kan prale af, at han brugte færrest skudforsøg fra gulvet på at nå 60 point, når man fraregner straffekast.
Han ramte 16 af 24 forsøg, heriblandt otte trepointsskud. Derudover ramte han 20 af 23 straffekast i holdets storsejr.
Efter tre nederlag på stribe er Houston Rockets kommet tilbage på sporet med to sejre i træk.
Sejren natten til søndag bringer holdet op på 13 sejre, mens det er blevet til seks nederlag. Det placerer holdet på fjerdepladsen i den vestlige halvdel af ligaen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde