NBA-stjerne vil have færre "grimme kvinder" i basketball
NBA tager afstand fra tidligere NBA-stjerne efter kommentarer om, at kvindeligaen har for grimme kvinder.
Den tredobbelte all-star NBA-spiller Gilbert Arenas er havnet i noget af et stormvejr.
Den tidligere stjerne fra blandt andre Golden State Warriors skrev onsdag en opdatering på sin Facebook-side, hvor han beskriver en plan i to punkter, der vil få flere til at se kvindeligt basketball: "Mindre uniformer og færre grimme kvinder på banen."
Opdateringen er suppleret af et billede af to letpåklædte kvinder, der tilsyneladende har dyrket en masse fitness.
Gilbert Arenas skriver videre, at kvindelige spillere "der ligner karaktererne fra Orange is the New Black (tv-serie omhandlende kvindelige fængselsfanger), ødelægger det for fans af ligaen."
Ifølge Arenas burde de kvindelige basketballspillere i stedet ligne fitness-kvinderne på hans billede.
Kvindernes Nationale Basketballliga, WNBA, og mændenes ditto, NBA, har sammen udsendt et svar på Gilbert Arenas opsigtsvækkende kritik.
Arenas kommentarer er "frastødende, respektløse og ganske simpelt forkerte," skriver WNBAs talsmand Mike Bass på vegne af både WNBA og NBA.
- WNBA spillere er stærke, talentfulde og målrettede personer, der giver alt, hvad de har på banen, og er en inspiration og rollemodel for millioner verden over, skriver Mike Bass.
- De burde blive hyldet for det, de har opnået. Ikke blive hakket på med fordummende fornærmelser.
Gilbert Arenas var en stjerne i NBA, men bliver alligevel mest husket for at bryde ligaens regler om håndvåben. Han blev efterfølgende udelukket fra ligaen.
Arenas erklærede sig skyldig i anklager om, at han havde trukket et håndvåben og truet en holdkammerat i sit holds, Washington Wizards, omklædningsrum.
33-årige Gilbert Arenas spiller i dag basketball i Shanghai Sharks i Kina.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker