NBA-veteran når historisk milepæl i sejr over Lakers
Chris Paul er den første spiller i NBA, der har scoret mere end 20.000 point og lavet mere end 10.000 assists. Foto: Marcio Jose Sanchez/Ritzau Scanpix
Marcio Jose Sanchez/Ritzau Scanpix
Phoenix Suns fik skovlen under Los Angeles Lakers, og veteranen Chris Paul nåede en historisk milepæl i NBA.
36-årige Chris Paul fra Phoenix Suns skrev sig natten til lørdag dansk tid ind i NBA's historiebøger, da han blev den første til at nå en fornem milepæl.
I andet quarter rundede Chris Paul således 20.000 point i sin NBA-karriere, og det er han den 47. spiller i historien til at opnå.
Men han er den eneste i ligaens 75 år lange historie, der har lavet 20.000 point og samtidigt bidraget med mindst 10.000 assists.
Det skriver NBA på sin hjemmeside.
I alt lavede Chris Paul i opgøret 23 point og 14 assists for Phoenix Suns i en 115-105-sejr hos Los Angeles Lakers.
Oscar Robertson, der spillede i 1960'erne og 1970'erne, var meget tæt på at nå milepælen, men han manglede 113 assists for at nå 10.000.
Utah Jazz-legenden John Stockton lavede rigeligt med assists i sin karriere - 15.806 styks - men manglede til gengæld 289 point for at nå 20.000.
Chris Paul har spillet det meste af sin karriere i andre klubber, men han kom til Phoenix i 2020 og var i sidste sæson med til at føre holdet hele vejen til NBA-finalen, hvor Milwaukee Bucks triumferede efter seks kampe.
I denne sæson er Phoenix kommet fra land med en sejr og et nederlag.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker