NBA's mestre åbner sæsonen med et brag
Amerikanerne forstår at bygge en stemning op, og med en langvarig ceremoni, som skulle fejre sidste sæsons mesterskab, var der lagt an til et brag, da Miami Heat åbnede den nye NBA-sæson mod Chicago Bulls.
Tilskuerne fik masser af god basket, og da Miami-spillerne først havde banket rustet af, tog det fat, og byggede en føring på 54-33 op da kampen var halvvejs. Det gjorde de blandt andet med en stime på 31-5 undervejs.
Miami fik især demonstreret sin bredde på holdet med syv spillere, der lavede tocifrede point. Miami vandt med 107-95.
Carlos Boozer lavede 31 point for Chicago Bulls, men mere opsigtsvækkende var et comeback til Derrick Rose. Ligaens mest værdifulde spiller i 2011 har været ude med en knæskade siden april sidste år.
Derrick Rose har været så savnet, at selv USA's præsident Barack Obama gjorde sig ulejlighed med at tweete et "velkommen tilbage" til ham før kampen.
Rose stod for 12 point i sit comeback.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker