I et vanvittigt drama lykkedes det FC København at få et point i 3-3-kampen mod Sønderjyske. Dame N'Doye spolerede den sønderjyske fest i overtiden med sin sene udligning.
Spillerne fra Sønderjyske var tændt fra kampens indledning og var især i første halvleg gode til at lukke københavnernes offensive spil ned. Samtidig var hjemmeholdet gode til at holde på bolden, når den blev erobret, hvilket tydeligt frustrerede gæsterne.
Det gav Sønderjyske tro på tingene, og fem minutter før pausen blev troen omsat til mål. Jesper Grønkjær tog armen til hjælp i feltet, og Rasmus Hansen kunne sikkert score på det efterfølgende straffe.
I anden halvleg eksploderede kampen. Efter kun et kvarter af halvlegen stod det pludselig 3-2. Mustafa Kucukovic indledte halvlegens målfest med en sand perle, og siden fulgte scoringer af Dame N'Doye, Kenneth Fabricius og indskiftede Martin Vingaard.
Herefter trykkede københavnerne hårdt på for en udligning, og dybt inde i overtiden kom belønningen, da Dame N'Doye dukkede op og udlignede.
Dermed undgik FC København sæsonens første nederlag, mens Sønderjyske må ærgre sig over ikke at hive sejren hjem. Klubben kan dog glæde sig over at rykke op på sjettepladsen i Superligaen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned